Når du arbejder med softwaretestning, er der snesevis af forskellige testmetoder, som du skal overveje.
Softwaretest hjælper udviklerne med at fjerne eventuelle fejl i en softwarepakke, så de kan levere et produkt, der opfylder alle interessenters behov og forventninger. Ved at bruge den rigtige testløsning får du al den viden, du har brug for, men det kan tage tid at vælge den rigtige test.
Grå boks-testning er en af de mere alsidige former for testning, der er tilgængelige for testere, og som giver masser af indsigt uden at optage for mange ressourcer.
Få mere at vide om, hvad grey box-testning er, nogle af de nærmere detaljer om, hvordan grey box-testning fungerer, og nogle af grundene til, at virksomheder bruger denne testmetode.
Hvad er Grey box-testning?
Grå boks-testning er en form for testning, der kombinerer white-box-testning og black-box-testning ved hjælp af en delvis forståelse af det underliggende design og den måde, hvorpå systemet er implementeret.
Denne kombination betyder, at testeren ved noget af det, der sker i baggrunden, uden at kende koden fuldt ud, hvilket giver mere indsigt i de potentielle årsager til problemer i softwaren, når de opstår.
Det er testerne, der har ansvaret for at gennemføre grå boks-testning, og et kvalitetssikringsteam arbejder uafhængigt af udviklingsteamet på projektet.
1. Hvornår og hvorfor skal du lave grå boks-test i softwaretestning?
Der er flere gange, at virksomheder bruger grey box-test i udviklingsprocessen.
Når et program f.eks. skal interagere med et værktøj fra en tredjepart for at kunne køre korrekt, har testerne ikke adgang til kildekoden, som er en del af den eksterne software. Dette er en påtvungen begrænsning af adgangen for QA-testere og gør testning til en grå boks uden valgmuligheder.
2. Når du ikke behøver at lave grå boks-test
Der er et par tidspunkter i testprocessen, hvor det ikke er nødvendigt med grey box-test, og det første er tidligt i udviklingsprocessen.
Funktionel testning finder sted, når udviklere i første omgang tester for at sikre, at deres kode udfører sine mere grundlæggende opgaver, hvilket er fuldstændig gennemsigtigt. Da der ikke er nogen kode eller dokumentation skjult for testeren, betragtes dette ikke som grey box-testning.
Et andet tilfælde, hvor du ikke har brug for grey box-testning, er når du tester helt til sidst i udviklingen, når du har et færdigt produkt. Dette er tilfældet, når du får slutbrugeren til at hjælpe med at teste, og er også kendt som “betatest” eller “end-to-end-test“.
Brugerne tester applikationen uden adgang til kode eller designdokumenter, men tager i stedet softwaren på dens egne præmisser. Dette er en form for black box-testning, da processen er fuldstændig uigennemsigtig.
3. Hvem er involveret i Grey Box Testing?
Der er flere personer og roller, der er involveret i grey box-testning, og nogle af de vigtigste roller i processen er bl.a.:
– QA Manager:
En QA-manager eller kvalitetssikringsmanager er en medarbejder i softwareudviklingsprocessen, som er ansvarlig for at tildele opgaver til testteamet.
Dette omfatter udarbejdelse af vagtplaner, gennemgang af rapporter og håndtering af konflikter, der opstår i teamet.
– Tester:
En tester er en professionel person, der er ansvarlig for at gennemføre de testcases, der er en del af testprocessen i den grå boks.
Dette kræver en høj grad af opmærksomhed på detaljer, når du skriver rapporter og gentagne gange gennemgår præcise testcases.
– Udvikler:
Udviklerne er de professionelle, der er ansvarlige for at skabe kode og justere den afhængigt af resultaterne af grey box-testning.
Selv om de ikke nødvendigvis er involveret i selve testningen, modtager de meddelelser fra testerne om resultaterne.
– QA-analytiker:
Rollen som QA-analytiker er almindelig i testprocesser, der anvender en masse automatisering. En analytiker skriver test case-kode til automatiske tests og analyserer desuden de data, som testene returnerer ved processens afslutning.
Fordele ved Grey box-testning
Der er et par store fordele ved at bruge grey box-test, når man undersøger software. Ved at udnytte disse fordele bedst muligt forbedrer du standarden af din ansøgning over tid.
Nogle af grundene til, at virksomheder bruger denne form for testning, er bl.a.:
1. Kendskab til de interne mekanismer hjælper med at udforme test
En af de største fordele ved at bruge grey box-testning på arbejdspladsen er, at du kender til nogle af de interne mekanismer i applikationen. Dette indebærer, at du skal forstå, hvad hver enkelt funktion gør, og hvilke moduler der er standardmoduler i forhold til den brugerdefinerede kode for nogle af de andre funktioner.
Når testeren kender den interne funktionalitet, forstår han/hun bedre, hvad han/hun tester, og kan målrette testene mod applikationens design. Virksomhederne får mere præcise resultater, der repræsenterer softwaren korrekt.
2. Resulterer i øjeblikkelig løsning af problemerne
I nogle tilfælde, når der opstår et problem i en test, og testeren har adgang til koden bag problemet, kan der være en øjeblikkelig løsning på problemet.
Dette er i modsætning til en black box-testmetode, hvor testerne ikke kan se noget af koden bag kulisserne i den software, de undersøger. Ved at se koden kan testere med stor udviklingserfaring vise udviklerne præcis, hvad problemet er, og hvordan en fremtidig opdatering kan løse det.
Grå boks-testning sparer en masse tid, som ellers ville blive brugt på at undersøge problemer, og hjælper virksomhederne med at bruge deres tid mere effektivt.
3. Adskiller testere og udviklere
Ved at bruge grey box-testning er der en klar adskillelse mellem udviklerne af applikationen og de personer, der tester softwaren.
Det skyldes, at grey box-testning er baseret på, at testerne ikke har en eksisterende viden om den måde, softwaren fungerer på, og at afstanden mellem de to er en nødvendighed for at opnå mere præcise testresultater, der ikke er påvirket af skævheder.
Testere i grey box-scenarier er i et helt andet team end udviklerne og tilbyder nøjagtige oplysninger uden at eksisterende synspunkter påvirker deres output.
Udviklerne har også gavn af dette, da de får et mere kritisk perspektiv på deres arbejde, hvilket hjælper dem med at forbedre både den eksisterende app og deres færdigheder for fremtiden.
Udfordringer ved Gray Box-testning
Der er et par store ulemper ved at bruge grey box-test i dit udviklingsarbejde.
Ved at forstå disse ulemper og arbejde på at afhjælpe dem, hvor det er muligt, kan du øge den overordnede standard for dit arbejde ved afslutningen af kvalitetssikringsfasen.
Nogle af de største ulemper ved grå boks-testning er bl.a:
1. Mulighed for, at koden ikke kan ses
Grå boks-testning betyder, at der er nogle aspekter af koden, som er skjult for testeren, og hvis der opstår problemer i testen, kan det føre til yderligere problemer.
Med usynlig kode har de medarbejdere, der er involveret i testning, både svært ved at styre deres tests, så de får mest muligt ud af applikationen, og de mister fordelen ved at se årsagen til et problem med det samme.
Fejlrettelsesprocessen bliver mere uigennemskuelig, hvilket fører til, at længere opdateringstider bliver en nødvendighed, og at virksomhederne kæmper for at finde problemerne i deres kode.
Slutprodukterne kan være mere fejlbehæftede og af lavere kvalitet som følge af denne usynlige kode.
2. Testene kan være upræcise, hvis operationerne ikke lykkes
Det er et must at have præcise tests i enhver form for softwaretestning, idet en højere grad af præcision kan hjælpe teamene med at finde frem til opdateringer, som de kan gennemføre i fremtidige versioner, og hjælpe et udviklingsteam med at få større tillid til deres produkter.
Denne nøjagtighed mindskes, når operationer mislykkes i grey box-test. Testerne får blot en meddelelse om, at “Operation mislykkedes” fra softwaren, hvis de ikke har adgang til koden, hvilket forhindrer dem i at give feedback på den måde, den fungerer på.
For at få gavnlige målinger skal udviklerne patche softwaren før næste testfase. Ellers kan en tester kun konstatere, at funktionen ikke fungerer i sin nuværende form.
3. Problemer med distribuerede systemer
Distribuerede systemer henviser til softwaresystemer, der er hostet flere forskellige steder eller er afhængige af funktioner som f.eks. data- og behandlingstjenester, der er hostet i skyen.
Dette gør det ekstremt vanskeligt at teste, da en stor del af softwaren er skjult bag en tredjepartsorganisation, og testerne modtager blot et output fra en ukendt proces.
Når der opstår problemer med software, der anvender tredjepartssystemer, kan det være svært at fastslå, om problemet skyldes selve programmet, tredjepartsfunktionaliteten eller den måde, hvorpå de to integreres, især når en tester ikke kan se koden, mens den fungerer.
Karakteristika for Grey Box-test
Der er nogle få karakteristika, som grey box-tests har til fælles, og hvis du genkender disse tests, kan du hjælpe dig med at udarbejde en strategi for din organisation.
Nogle af de vigtigste eksempler på karakteristika for grey box-test, ud over hvordan disse karakteristika er vigtige dele af grey box-testprocessen, omfatter:
– Øget dækning:
Adgang til en del af kildekoden giver en større grad af dækning i testene, og yderligere detaljer giver en mere præcis fejlfinding.
– Datastrømme:
Mange grey box-tests lægger vægt på datastrøm og på at få en forståelse af, hvordan information bevæger sig gennem et system.
– Ikke-algoritmisk:
Grå boks-testning fungerer ikke, når algoritmer undersøges, da dette er endnu et niveau af sløring af koden.
Hvad tester vi i Grey box-test?
Hver enkelt type test er bedst egnet til at målrette sig mod specifikke dele af den pågældende software. Det samme gælder for grey box-testning, hvor metoden er mest nyttig i nogle særlige dele af en app.
Nogle eksempler på, hvad testere vurderer, når de gennemfører grey box-tests, omfatter:
1. Programsikkerhed
Grå boks-tests er ideelle til penetrationstest, der undersøger sikkerheden i en applikation. Testerne kan se al koden og kigge efter potentielle sårbarheder i processen.
Etiske hackere er ideelle testere til test af applikationssikkerhed, da de genkender potentielle svagheder og fejl i software mere naturligt end dem, der ikke har nogen erfaring med at bryde softwares sikkerhed.
2. Test af database
Mange virksomheder bruger grey box-testning til databasetestning, da du kan spore dataene gennem hver enkelt underfunktion i softwaren.
Testerne kan se alle de ændringer, som softwaren foretager, og vurdere, om de er korrekte.
Dette er en nyttig implementering af grey box-testning, da databasetest er forudsigelige af natur, idet virksomheder bruger databaser til at organisere eksisterende oplysninger snarere end til at generere nye data.
3. Webapplikationer
Webapplikationer har fordel af brugen af grey box-testning på grund af testmetodens alsidighed.
Grå boks-test kan bruges til sikkerheds-, database-, integrations-, brugergrænseflade- og browser-testning, som alle er vigtige aspekter af webapplikationer.
Der er ikke behov for at ændre testmetoder undervejs, så du får en større grad af kontinuitet.
Jeg rydder lidt op i forvirringen:
Grå boks vs. hvid boks vs. sort boks Testning
Grå boks-testning er en form for testning, der er beslægtet med både white box- og black box-testning, hvilket betyder, at der er stor risiko for forvirring mellem metoderne.
Få mere at vide om, hvad white og black box-testning er, og nogle af de grundlæggende forskelle mellem disse og grey box-testning inden for softwareudvikling:
1. Hvad er White Box Testing?
White box-testning er en form for applikationstest, der giver testeren omfattende oplysninger om applikationen.
Dette omfatter fuld adgang til kildekoden og alle softwarens designdokumenter, hvilket giver testeren en meget bedre forståelse af den måde, softwaren fungerer på.
Testerne bruger denne forståelse til at se flere af de problemer, der er til stede i applikationen, og rapporterer et mere præcist perspektiv af, hvordan applikationen fungerer for brugerne.
Et eksempel på at bruge white box-testning er at se flowet af et specifikt datainput gennem en applikation for at se, hvor der opstår et problem i appens processer, i stedet for blot at se, om der er et problem eller ej.
Der er nogle få gange i udviklingsprocesser, hvor virksomheder bruger white box-testning.
Den første af disse er ved gennemførelsen af enhedstest, som vurderer, om hvert enkelt stykke kode eller modul i en softwarepakke udfører den opgave, som udvikleren forventer.
Enhedstest hjælper testerne med at finde de fleste problemer i en applikation, da de undersøger alle funktionaliteter i appen.
White box-testning hjælper også med at finde hukommelseslækager. Ved at undersøge al koden i detaljer kan en QA-analytiker finde ud af, hvor programmet bruger enhedens hukommelse og potentielle områder, hvor det bruger alt for meget.
Dette hjælper programmet til at køre hurtigere og mere effektivt i fremtidige iterationer, da hukommelseslækagen får en rettelse så hurtigt som muligt.
Hvad er forskellene mellem Gray box- og White box-test?
Der er et par store forskelle mellem white box- og grey box-tests, hvor den første ændring er niveauet af information, som en person har adgang til.
White box-testning har fuld adgang til kildekoden og designdokumenterne for programmet, mens grey box-testning kun har delvis adgang til nogle af disse oplysninger, primært designdokumenterne.
Denne ændring betyder, at der også er en forskel i de personer, der gennemfører testene, idet udviklerne selv primært er ansvarlige for white box-testning.
Grå boks-testning er derimod et ansvar for et QA-team, da testerne ikke kan have et indgående kendskab til koden.
Grå boks-testning tager også mindre tid end white box-testning. White box-testning er end-to-end-testning og undersøger både softwarens brugerside og selve koden. Det tager meget længere tid at gennemføre og betyder, at en grå boks-testproces er en meget hurtigere vej frem.
White box har dog et større potentiale for automatisering, da testerne kender den måde, som den interne kode fungerer på.
2. Hvad er Black Box Testing?
Black box-testning henviser til, at en tester undersøger en softwarepakke uden at have nogen eksisterende forståelse af den måde, systemet fungerer på.
Det betyder, at du ikke har adgang til nogen af de koder, der er en del af ansøgningen, eller til nogen af de designdokumenter eller briefs, der er tilgængelige. Testerne har blot en liste over de funktioner, de tester, og en række testcases, som de skal gennemføre.
Et eksempel på black box-testning er end-to-end-testning, hvor en tester modtager den komplette softwarepakke og tester hele applikationen for at sikre, at funktionaliteten fungerer, som den er designet.
De fleste ideelle testcases til black box-testning er dem mod slutningen af en proces og involverer kunderne og deres perspektiv på et produkt, idet manglende adgang til koden forhindrer, at brugerens synspunkt påvirkes.
Virksomheder bruger primært black box-testning, når alle funktionstest af en applikation er afsluttet. Når alle enhedstest og funktionstest er afsluttet, forstår udviklerne, at programmet fungerer som de forventer, i det mindste når alle modulerne fungerer isoleret.
Black box-testning sikrer, at den samlede applikation fungerer som forventet efter kompilering, idet hele kildekoden teoretisk set allerede er i orden.
Hvad er forskellene mellem Grey box og Black box Testing?
Hovedforskellen mellem grey box- og black box-testning er den mængde adgang, som testeren får til information.
I nogle tilfælde kan en black box-tester nærme sig applikationen uden at have noget forudgående kendskab til softwaren, idet han blot gennemgår testprocessen og bruger softwaren som en almindelig bruger.
På den anden side har en grey box-tester adgang til nogle af designdokumenterne og kan sammenligne det, som applikationen skal gøre, med dens reelle ydeevne, hvilket giver udviklerne feedback om, hvilke specifikke dele af appen der ikke lever op til standarden.
En anden forskel er den tid, det tager at løse et problem, idet grey box-tests tager lidt længere tid.
Det kan tage et stykke tid at krydsreferere dokumentation og kode med den måde, som du oplever applikationen på, hvilket er i modsætning til den måde, som black box-testere arbejder på ved blot at undersøge selve applikationen sammen med eventuelle funktionalitetsproblemer. Denne kombination gør black box-testning til en ideel proces til brug lige i slutningen af en udviklingsproces, når du forbereder produktudgivelsen, mens grey box-testning fungerer bedre, når du er i udviklings- og kompileringsfasen af udviklingen af brugergrænsefladen.
3. Konklusion: Grå boks vs. hvid boks vs. sort boks testning
Sammenfattende kan man sige, at white box-, grey box- og black box-testning alle er en del af det samme spektrum, hvor den varierende faktor er det niveau af adgang, som testeren har under hele processen.
Efterhånden som en testform bliver mere “sort”, bliver testen mere og mere uigennemsigtig, og adgangen til oplysningerne bag softwaren bliver begrænset.
White box-testning er ideel til de tidligste faser af processen, mens black box-testning er ideel til faser som f.eks. end-to-end-testning, hvor hele applikationen undersøges fra brugerens synspunkt.
Grå boks-testning fungerer som en mellemting mellem de to koncepter og hjælper med at finde problemer midt i udviklingsprocessen ved at give større indsigt, mens en del af kildekoden stadig er skjult for testeren.
Grå boks testteknikker
Grå boks-testning omfatter en bred vifte af teknikker, som hver især øger teststandarden, finder flere fejl for udvikleren og fører til et mere komplet produkt i slutningen af processen.
Nogle af de mest almindelige grå boks-testteknikker, som QA-teams bruger, omfatter:
1. Matrix-prøvning
Ved matrixtestning undersøges statusrapporten for det igangværende projekt. Dette omfatter i nogle tilfælde en simpel PASS/FAIL-status, mens igangværende processer giver flere detaljer om, hvordan processerne fungerer løbende.
Hvor mange test fokuserer på input og output af et stykke kode, undersøger matrixtestning status for selve processerne snarere end resultaterne af disse processer.
Ved at bruge matrixtestning er der større fokus på selve applikationen, hvilket hjælper med at finde fejl og problemer, selv om output ser korrekt ud.
2. Regressionstest
Regressionstest er til for at teste softwaren efter en række opdateringer. Dette indebærer både funktionelle og ikke-funktionelle tests, som sikrer, at applikationen stadig fungerer tilstrækkeligt godt, når koden ændres.
Testere, der anvender regressionstest, bruger typisk automatisering, da regressionstest vokser i omfang, efterhånden som kvalitetssikringsteamet finder flere og flere fejl.
Manuel testning er dog i nogle tilfælde en nødvendighed, idet virksomheder, der tester brugergrænsefladen, bruger manuelle test for at se, hvordan en menneskelig bruger reagerer på de ændringer, der er foretaget i menuer, knapper og navigationsmuligheder.
3. Test af mønstre
Mønstertestning er en form for testning, der fokuserer på at følge et bestemt mønster i hver test, som en organisation gennemfører.
Testteams designer disse tests til at målrette hver enkelt funktion i softwaren, og hver enkelt test giver virksomheden et ensartet niveau af information om, hvordan de enkelte funktioner fungerer.
Ved at bruge mønstertestning er man nogle gange afhængig af at ændre mønsteret efterhånden som tiden går for at sikre, at man bedømmer hvert enkelt system, der er på arbejde, men når man først har et mønster, der fungerer, skal man undgå afvigelser for at opnå mere konsistens i resultaterne.
4. Test af ortogonal array
Orthogonal array-testning er primært en black-box-orienteret testteknik, der anvendes, når testerne bruger et betydeligt antal input, som er for stort til at teste hvert enkelt system udtømmende i processen.
I disse tilfælde giver hver enkelt oplysning sin egen unikke oplysning på grund af en potentiel mangel på korrelation mellem specifikke oplysninger. Dette er det ortogonale aspekt af systemet, hvor unikke oplysninger anvendes til at levere det maksimale dataniveau med minimal indsats.
Testtiden reduceres, og du har en ideel balance af data, som du kan levere til et udviklingsteam.
Grå boks-testning i softwareudviklingens livscyklus
Grå boks-testning falder ind under en specifik fase af softwareudviklingens livscyklus. Denne livscyklus er en indviklet række af trin, som virksomhederne følger, når de udvikler deres produkter, og hvert trin fører til en højere produktstandard.
Mens testning er en del af processen, der foregår konstant, er der meget begrænset tid til grey box-testning.
Dette sker, efter at den første funktionalitet er færdig og testet gennem white box-testning, og før softwaren er klar til offentlig frigivelse, idet virksomheder foretrækker black box-testning på de sidste stadier.
Grey box er det perfekte værktøj til at integrere funktioner sammen og sikre, at de fungerer korrekt i tandem og uafhængigt af hinanden.
Manuelle eller automatiserede Grey Box-tests?
Som med enhver form for softwaretestning vælger kvalitetssikringsteams mellem at gennemføre deres testning manuelt ved hjælp af ekspertmedarbejdere eller automatisk, hvilket indebærer kodning af en række testtilfælde og gentagne gange at gennemføre dem for at sikre et nøjagtigt sæt af resultater.
Få mere at vide om manuel og automatiseret testning, med nogle af fordelene og udfordringerne ved hver af dem, samt hvilken af de to former for testning der er ideel for en virksomhed, der ønsker at få en bedre forståelse af problemerne med sit produkt.
Manuel test af grå boks – fordele, udfordringer, proces
Manuel testning er en grundlæggende del af mange typer af testning, herunder grey box-testning.
Denne proces indebærer at få menneskelige testere til at undersøge et stykke software, undersøge, om softwaren fungerer som forventet, og sammenligne den med de eksisterende designdokumenter og den kode, der er synlig, for at kontrollere, om der er nogen åbenlyse fejl i disse oplysninger, som kan forårsage problemer.
Tilfælde, hvor manuel testning er almindelig, omfatter mere komplicerede stykker software, som kræver et menneske til at give kvalitativ indsigt.
Andre anvendelser omfatter mindre virksomheder, der ønsker at foretage en grundig vurdering af deres software, da små applikationer og pakker kræver relativt få ressourcer for virksomhederne at vurdere i forhold til større programmer, der produceres af større virksomheder.
1. Fordele ved manuel grey box-testning
Der er flere fordele ved manuel grey box-testning af enhver software. Når du kender disse fordele, kan du målrette din testning mod dem, opdage flere problemer i din software og øge standarden af dit arbejde takket være en bedre testordning.
De vigtigste fordele ved manuel grey box-testning er:
Detaljeret feedback
Den første store fordel ved at bruge manuel grey box-testning er, at menneskelige testere kan give udvikleren et betydeligt niveau af feedback.
Ved brug af automatiseret testning er testcases designet til at producere meget specifikke målinger igen og igen, som giver analytikerne indsigt, når de har tid til at vurdere dataene.
Dette er noget anderledes ved manuel testning, da en tester kan give mere grundig feedback om, hvilken specifik funktion der ikke fungerede, og mulige årsager til problemet efter at have sammenlignet det med designdokumentationen.
Ved hjælp af detaljeret feedback styres ikke kun opdateringer af de eksisterende funktioner, men også potentielle nye funktioner, som en tester anbefaler brugerne.
Bedre fortolkninger
Automatiseret testning betyder, at alle konklusioner er et spørgsmål om at vurdere de data, du modtager fra en test, og komme frem til en rationel konklusion om, hvad det betyder for softwaren.
Tværtimod har manuelle testere en langt større indsigt i den måde, som selve applikationen fungerer på.
De kan sammenligne den grå bokskode med det, der sker i realtid, og foretage en nøjagtig vurdering på det tidspunkt i stedet for at skulle foretage fradrag bagefter.
Nogle automatiseringsplatforme kan fungere på samme måde ved at have en genafspilningsfunktion, men det kræver stadig manuel indgriben.
Fleksibel afprøvning
Testautomatisering indebærer kodning af meget specifikke testcases i en platform, hvilket betyder, at softwaren udfører det specifikke sæt af opgaver igen og igen.
Selv om dette er ideelt til gentagelse, giver det en unik udfordring, idet der ikke er nogen fleksibilitet i testen.
Det er ideelt at bruge en menneskelig tester i disse tilfælde, da det giver mere fleksibilitet i processen. Hvis en menneskelig tester opdager et potentielt problem, der ligger lidt uden for en snævert defineret testcase, kan han/hun undersøge det og rapportere resultaterne i slutningen af processen.
Det giver virksomhederne en mere omfattende dækning af softwaren og opdager fejl, som et automatiseret system ikke kan opdage.
2. Udfordringer ved manuel grey box-testning
Selv om der er mange fordele ved at bruge manuel testning i din softwareudviklingsproces, er der også flere ulemper. Disse varierer afhængigt af nogle få faktorer, herunder den specifikke software, som virksomheden arbejder på, størrelsen af udviklingsholdet og de færdigheder, som medlemmerne af test- og udviklingsholdet har.
Vigtige udfordringer i forbindelse med manuel testning omfatter:
Høje lønomkostninger
Arbejdskraftomkostninger er nogle af de største udgifter, som enhver virksomhed har, da den betaler for at få det bedste personale til rådighed, så virksomheden kan forbedre kvaliteten af sit arbejde.
Da manuel testning i grå boks kan tage meget tid, skal virksomheden betale sine testere for at arbejde under hele processen. For nogle af de største applikationer kan det tage flere timer, og det kan få omkostningerne til manuelle testere til at stige kraftigt.
Udviklere kan forsøge at afhjælpe dette problem ved at afbalancere automatisering af grå boks-tests med manuel testning eller ved at skære ned på timelønomkostningerne, men dette risikerer at medføre et fald i testkvaliteten.
Menneskelige fejl
Automatiseret testning gennemfører enkle processer effektivt og gentager dem med en høj grad af nøjagtighed på en måde, som en person ikke kan.
Mennesker begår fejl og småfejl, som kan skyldes alt fra at de ved et uheld trykker på den forkerte knap til at deres opmærksomhed glider af i et par sekunder.
Fejl som disse kan føre til unøjagtige data og få udviklerne til at fokusere deres opmærksomhed på den forkerte del af softwaren, hvilket optager kostbar udviklingstid og forringer produktet.
Forsøg at løse dette ved at gennemføre gentagne greybox-tests, hvor det er muligt, for at verificere dine resultater, efterhånden som testen fortsætter.
Tager lang tid
Hvor computere kan udføre opgaver på et øjeblik, tager mennesker lidt mere tid.
Dette skyldes alt fra reaktionstider til at de simpelthen arbejder langsommere end deres optimale hastighed på visse punkter, hvilket alt sammen forsinker testprocessen.
En langsommere testproces betyder mindre tid for udviklingsteams til at arbejde på at fjerne fejl og mangler i produktet, da al tiden går med at finde problemerne i første omgang.
Dette er ikke noget, der er let at afhjælpe, og en hybrid testordning, f.eks. ved at afbalancere manuelle tests med automatiserede grey box-tests, er en mulig løsning.
Automatisering af test i grå boks – fordele, udfordringer, proces
Testautomatisering henviser til processen med at bruge en automatiseringsplatform til at gøre nogle af delene af testprocessen i den grå boks automatisk.
Processen fungerer ved at bede testdesignere om at oprette en række testcases, hvorefter QA-analytikere eller lignende fagfolk koder disse tests ind i automatiseringsprogrammerne, og nogle bruger robotprocesautomatisering som et yderligere værktøj.
I disse tilfælde forstår QA-analytikerne allerede noget af koden eller designdokumenterne.
Denne type testning er mere almindelig på meget større softwarepakker, da grey box-testere ikke har tid til at teste alle aspekter af processen grundigt manuelt.
Efter en automatiseret proces returnerer platformen en rapport til QA-analytikeren, der angiver, hvor der er fejl, og en række vigtige målepunkter.
1. Fordele ved automatiseret grey box-testning
Der er et par klare fordele ved at bruge automatiseret grey box-testning i et kvalitetssikringsteams processer.
Ved at fokusere på disse fordele og få mest muligt ud af dem kan en virksomhed øge effektiviteten af sine grey box-test og løse så mange problemer som muligt på dette trin i arbejdsgangen.
Nogle af de primære fordele ved at bruge automatisering i dit arbejde med grey box-testning omfatter:
Hurtig afprøvning
Automatiserede systemer er designet til at teste utroligt hurtigt og gennemgå en række processer så hurtigt som muligt. Denne fordel bliver endnu mere fremtrædende, når du udfører gentagne grå bokstests, da hver enkelt kørsel tager mindre tid.
Den tid, du sparer fra drift til drift, stiger betydeligt, og din virksomhed har meget mere tid til at udføre vigtige opgaver som f.eks. at opdatere selve softwaren og give feedback til kunder og potentielle kunder.
Hurtigere testning er især nyttigt, når du arbejder efter udgivelsen, da det er vigtigt at udgive funktionalitetsrettelser så hurtigt som muligt for at forbedre den måde, som folk ser virksomheden på.
Nøjagtige målinger
Målinger er en vigtig del af den måde, som softwaretestning fungerer på, idet de giver numeriske oplysninger til testeren, som indikerer potentielle problemer.
Computere og automatiseringsplatforme tilbyder meget nøjagtige målinger, hvor ting som svartider kan måles ned til millisekunder.
Mere præcise målinger betyder, at du kan spore små ændringer i den måde, en app fungerer på, så du kan forstå, om en opdatering har forbedret ydeevnen eller ført til, at standardarbejdsgange tager mere tid.
Reducerede omkostninger
En af de største omkostninger ved testning i forbindelse med udvikling af grå boks-software er de omkostninger, som testpersonerne selv har.
Det er dyrt at ansætte eksperter i softwaretestning, især når du leder efter grey box-testere, som kræver en større variation af færdigheder for at levere de højest mulige standarder for din organisation.
Automatisering betyder, at der er færre personer, der udfører manuelle grey box-tests, hvilket eliminerer en masse personaleomkostninger fra processen.
Selv om automatiseringsplatforme har nogle omkostninger, hvoraf de fleste opkræver et abonnement på månedsbasis, er det langt mindre end at skulle betale for medarbejdere til at gøre arbejdet for dig.
2. Udfordringer ved automatiseret testning af grå bokse
Der er masser af udfordringer ved at bruge automatisering i dine grå boks-testprocesser.
Mens nogle organisationer fokuserer på fordelene, er der masser af fordele ved at kende udfordringerne ved grå boks-testning og overveje dem, mens du arbejder.
Du kan implementere grey box-testning på en måde, der undgår udfordringerne og forhindrer dig i at kæmpe med begrænsninger fremover.
De største udfordringer ved automatiseret grey box-testning er:
Oprindelig opsætning
Den indledende opsætning er en af de største udfordringer ved at gennemgå automatiseringsprocessen. Dette henviser til den tid, det tager at gå over til en ny testplatform, herunder installation af platformen, undervisning af brugerne i at bruge den og kodning af de første tests på softwaren.
Alt dette er uproduktiv tid, som en virksomhed ønsker at begrænse så meget som muligt.
I dette tilfælde er det ideelt at bruge førsteklasses automatiseringssoftware med eksperter til rådighed, når du har brug for det, da du har support fra en tredjepart, der sikrer, at din automatisering af grå boks-testning og andre typer af testning for den sags skyld går glat fra starten.
Høje krav til færdigheder
Selv om manuel testning kræver et højt niveau af færdigheder, skal QA-analytikere, der arbejder med automatisering, stadig have et højt niveau af færdigheder.
Dette sker i form af kodningsevner, som primært bruges til at oprette testcases og læse den kode, der er tilgængelig i det grå boksscenarie.
Udviklere kan afhjælpe dette ved specifikt at ansætte testere, der har erfaring med udvikling eller tidligere har arbejdet med kodningsprojekter. Du begrænser træningstiden på arbejdspladsen og sikrer, at hver nyansat har kapacitet til at tilpasse sig kravene til automatiseret testning i grå bokse.
Nogle virksomheder forsøger at bruge et kodeløst automatiseringssystem til at udføre grå boks-testning som et alternativ, men det kan føre til mindre fleksibilitet på arbejdspladsen.
Konstant tilsyn
Automatiseret testning findes til dels for at fjerne vægten fra at være afhængig af mennesker, idet manuel testning har konstant menneskelig involvering i processerne.
Det er ikke meningen, at dette skal være tilfældet med testautomatisering, men virksomhederne skal stadig have et godt niveau af tilsyn.
Overvågning omfatter undersøgelse af resultaterne af testene i den grå boks og vedligeholdelse af dem for at sikre, at alt stadig fungerer, som udvikleren forventer.
Virksomhederne kan bidrage til at forbedre standarden af det tilgængelige tilsyn på nogle få måder, idet det ideelle er, at en enkelt fagperson er ansvarlig for tilsynet med testene.
Dette fører til en større grad af specialisering, hvor den pågældende medarbejder hurtigere og mere effektivt bliver en ekspert i grey box-testning og arbejder hurtigere og mere effektivt med automatisering.
Konklusion: Manuel eller grå boks test automatisering?
Afslutningsvis kan det konkluderes, at både manuel testning i grå boks og automatiseret testning har deres plads i softwaretestprocessen.
Mindre virksomheder og nystartede virksomheder har fordel af at implementere manuel testning i grå boks, når deres kode er relativt lille og overskuelig, mens automatisering bliver mere og mere nyttig, efterhånden som applikationerne vokser og får flere funktioner.
Der vil dog altid være plads til manuel testning takket være den øgede indsigt, detaljeringsgrad og fleksibilitet, som den giver virksomheder.
Den ideelle grå boks-løsning for enhver virksomhed er en hybridmodel, hvor man bruger manuel og automatiseret testning på forskellige punkter for at tage højde for begge teknikker og deres styrker og svagheder.
En holistisk tilgang afdækker flere af de problemer, som en softwarepakke har, hvilket hjælper med at rette softwaren mere effektivt og i sidste ende giver kunderne et meget bedre produkt ved afslutningen af udviklingen.
Hvad skal du bruge for at begynde at teste grå boks?
Der er nogle få forudsætninger, som virksomheder skal opfylde, før de kan starte deres grey box-testprocesser. Disse gør enten testprocessen mulig eller gør softwaretestning langt enklere for kvalitetssikringsteamet, da de har flere aktiver til rådighed.
Forudsætningerne for at gennemføre grey box-testning omfatter:
1. Designdokumenter eller kildekode
Det første, du skal bruge for at starte grå boks-testprocessen, er enten designdokumentationen eller kildekoden. Testerne skal kunne få adgang til disse oplysninger for at testen kan betragtes som en grå boks-test, der giver et vist indblik i selve softwarens indre funktioner.
Disse oplysninger skal være så relevante som muligt, f.eks. kodestrengen for den specifikke funktion, som testeren undersøger.
Når du bruger grey box-testning i stedet for white box-testning, stiller du kun en del af koden og designdokumentationen til rådighed, så vær forsigtig med, hvor meget adgang du giver.
2. Produktbeskrivelse
En produktbeskrivelse eller applikationsbeskrivelse er et dokument, som virksomheder bruger til at få en fuldstændig forståelse af, hvad en kunde ønsker i en softwarepakke. Heri beskrives detaljeret den nøjagtige funktionalitet, som kunden ønsker af softwaren, det design, som kunden ønsker, og alle andre nødvendige specifikationer.
Ved at læse en produktbeskrivelse kan en grey box-tester lede efter alle de funktioner, som kunden ønsker, og sikre sig, at de findes i softwaren, og at produktet opfylder alle de mål, som en virksomhed har for sin applikation.
Nogle virksomheder begrænser mængden af oplysninger, som grey box-testere kan se, afhængigt af virksomhedens fortrolighedspolitik.
3. Testmål
Udviklere og virksomheder har specifikke mål, når de gennemfører test, som nogle gange kaldes en testspecifikation. Dette er meget vigtigt i grey box-testprocessen, da det betyder, at udviklerne kan give grey box-testerne alle de rigtige oplysninger, og at kvalitetssikringsteamet udarbejder tests, der passer til målene for testprocessen.
Alle arbejder mere effektivt i dette tilfælde, da de ved, hvad de leder efter, og hvordan de bedst kan nå disse mål.
Grå boks testproces
Grå boks-testning følger en relativt ensartet proces med klare trin, der angiver de enkelte faser, som en virksomhed skal gennemføre for at nå sine testmål.
Ved at følge processen klart og konsekvent opnås præcise og konsistente resultater, der informerer udviklerne om, hvor eventuelle problemer er, og hvordan de kan løses.
De vigtigste trin i en test i en grå boks er:
1. Fastsættelse af input og output
Det første skridt i processen er at fastlægge de input og output, som du forventer af applikationen.
Vælg et input, der ligger inden for grænserne af det, som appen normalt kan forventes at håndtere, så det bliver en retfærdig test, og beregn det output, du forventer af dette input.
Ved at lave denne prognose i starten af projektet ved du, om noget er gået galt ved afslutningen af testene.
2. Identificere primære strømme
Primære strømme er de ruter, som data følger i et stykke software for at nå det endelige output.
Identifikation af det primære flow betyder, at du bedre kan spore den måde, hvorpå informationerne går gennem et stykke softwareprocesser, og dermed kan du finde frem til potentielle områder, hvor der kan opstå fejl, og arbejde på at løse dem, hvis der er et problem med softwaren.
3. Identificer underfunktioner med input og output
Underfunktioner er grundlæggende operationer inden for et primært flow. Hver underfunktion er underlagt en anden underfunktion, som igen er underlagt den næste og i sidste ende fører til et slutresultat fra softwaren.
Fastlæg, hvad input til hver enkelt underfunktion skal være, samt det forventede output for hver enkelt.
Ved at gøre det på et underfunktionsniveau får du et ekstra niveau af indsigt, når du skal finde eventuelle softwareproblemer.
4. Udvikle en testcase
En testcase henviser til et sæt af begivenheder, der opstår i softwaren, og som undersøger, om programmet fungerer, som du forventer.
Sørg for, at denne grå boks-testcase undersøger den del af softwaren, som du ser på, korrekt.
Fokuser også på konsistens og sørg for, at testcasen er let at gentage for at få mere præcise resultater fra din grå boks-test.
5. Kør testcasen
Begynd at køre testcasen.
Dette indebærer, at man indtaster input i hver af underfunktionerne og ser, hvad output er, og noterer alle resultaterne.
Ved automatiseret grey box-testning er registreringsprocessen automatisk, idet manuelle testere selv noterer alle input og output.
Hvis du kan, skal du teste alle underfunktioner enkeltvis, før du kører hele flowet på én gang for at kontrollere, at hver funktion fungerer uafhængigt af hinanden.
6. Kontroller resultaterne
Når du har modtaget dataene fra testcasen, skal du begynde at verificere disse resultater.
Det betyder, at du skal se på de resultater, du får fra softwaren, og sammenligne dem med de resultater, du forventede ved processens start.
Hvis der er nogen forskel mellem de to, tyder det på, at der kan være en fejl i softwaren, da den ikke fungerer som forventet.
7. Opret en rapport
Ved afslutningen af grå boks-testprocessen skal du udarbejde en rapport om testresultaterne.
Dette omfatter et grundlæggende resumé af, hvad problemerne med softwaren var, en vurdering af nogle potentielle løsninger på problemerne og, hvor det er muligt, alle de data, som testene genererede.
Ved at bruge denne struktur får læseren en overskrift, før den giver alle de nødvendige beviser, og i sidste ende er det et sammenhængende dokument, der giver masser af vejledning.
Bedste praksis for Greybox-testning
Bedste praksis henviser til processer, opgaver og principper, som medarbejderne gennemfører i en QA-test for at opnå de højest mulige standarder.
Nogle af disse bedste praksis for QA-teams, der ønsker at øge standarden af deres arbejde, omfatter:
1. Arbejd omhyggeligt
Som med alle andre testmetoder skal du tage dig god tid og arbejde omhyggeligt. En enkelt fejl kan gøre en test ugyldig, så ved at være langsom og stabil for at sikre, at dit arbejde er nøjagtigt, sparer du tid i det lange løb og forbedrer samtidig softwarens standard. Dette gælder især ved grey box-testning, da du ikke ved, hvilke dele af kildekoden du arbejder med på et hvilket som helst tidspunkt.
2. Kommunikere konstant
Der bør være en konstant kommunikationskæde mellem udviklere og grey box-testere. Dette giver udviklerne øjeblikkelig feedback om eventuelle fejl, som testteamet opdager, og betyder, at testerne ved, hvad de skal holde øje med.
Hvis fejlen er en del af det synlige aspekt af den grå boks, skal udviklerne vide præcis, hvor den befinder sig.
3. Sæt strenge grænser
Når grå boks-testning anvender kunstige grænser for oplysninger, hvor virksomheden selv bestemmer, hvilke oplysninger testerne skal have, skal du sikre, at du har strenge grænser.
Giv kun QA-teamet de tilladelser, de har brug for, ellers risikerer du, at de “kigger bag gardinet” og ser noget af den kildekode eller de udviklingsdokumenter, som du forsøger at holde skjult.
7 fejl og faldgruber ved implementering af test i grå boks
Med hundredtusindvis af applikationer, der gennemgår testprocessen hvert år, er der nogle fejl og faldgruber, som QA-teams falder i.
Når du kender til disse problemer, kan du effektivt undgå dem, hvilket forbedrer dit arbejde og mindsker risikoen for at spilde ressourcer på dårlige teststrategier.
Nogle af de mest almindelige fejl og faldgruber i grey box-tests omfatter:
1. Test af distribuerede systemer
Grå boks-test kræver adgang til kildekoden, og distribuerede servere bruger kode fra andre steder. Dette skaber problemer i forbindelse med grey box-testning, da det betyder, at der er problemer, som testerne måske ikke kan se.
2. Gennemførelse af inkonsekvent testning
Inkonsistent testning henviser til en situation, hvor en testcase varierer mellem kørsler. Dette kan medføre upræcise resultater, og udviklerne kan derefter fokusere på at forbedre ydeevnen på baggrund af falske målinger.
Alle prøver skal så vidt muligt være identiske for at øge præcisionen og nøjagtigheden af prøverne.
3. Testene skal overstås i en fart
Hvis en foreslået produktudgivelsesdato er nært forestående, kan QA-teams blive fristet til at haste grå boks-testprocesser.
Dette er imidlertid et tegn på dårlig planlægning og bør ikke besvares med flere dårlige beslutninger. Forhastede test fører til upræcise resultater og spild af tid senere i udviklingsfasen.
4. Ikke at implementere manuel og automatisering sammen
Hverken manuel testning eller automatiseret testning er perfekte metoder til grey box-testning.
Ved at bruge de to systemer ved siden af hinanden kan du tage højde for de forskellige aspekter af hver enkelt og i sidste ende arbejde mere effektivt.
Du bør i det mindste overveje at kombinere de to metoder for at opnå bedre testning.
5. Arbejde uden værktøj
Testværktøjer er designet til at gøre det så nemt som muligt at arbejde som grey box tester. Hvis du arbejder uden værktøj, begrænser du dine egne muligheder unødigt.
Undersøg grundigt og anskaf alle værktøjer, der kan hjælpe din udvikling med at øge effektiviteten og mindske risikoen for fejl.
6. Dårlig kommunikation
Intern kommunikation mellem afdelinger kan være en kamp, men det er et must at kommunikere så klart som muligt mellem test- og udviklingsafdelingerne.
Bedre kommunikation betyder, at udviklerne ved, hvilke forbedringer de skal foretage med det samme og løse problemer uden at blive vildledt af dårlige interne meddelelser.
7. Aktivt på udkig efter fejl
Grå boks-tests er til for at finde eventuelle fejl, hvor de findes, men også for at undersøge softwarens generelle ydeevne.
Hvis man bruger for lang tid på at finde fejl, kan det tage meget tid og distrahere fra hovedmålet om at forbedre den måde, som en app fungerer på.
Typer af output fra Gray Box-test
Grå boks-test genererer flere forskellige typer oplysninger ved afslutningen af en proces. Dette henviser ikke til output fra selve softwaren, men snarere til de data, som udviklerne kan bruge til at forbedre softwaren.
De vigtigste typer af output er:
1. PASS/FAIL-meddelelser
En simpel PASS/FAIL-meddelelse, der informerer en udvikler om, hvorvidt softwarebearbejdningen var en succes.
Denne type output giver ikke udvikleren megen indsigt, men brugen af grey box-test betyder, at testeren kan se, på hvilket specifikt tidspunkt softwaren fejlede og hvorfor, hvilket hjælper med at løse problemet.
2. Metrikker
Metrikker henviser til enkle statistikker, der beskriver en begivenhed, f.eks. hvor lang tid det tager at udføre en bestemt opgave ned til millisekundet. Disse er almindelige i automatiseret grey box-testning, hvor computerplatforme automatisk indsamler disse oplysninger med en højere grad af præcision, end en manuel tester kunne gøre.
Disse oplysninger er nyttige til at fastslå en app’s ydeevne.
3. Kvalitative data
Beskrivende oplysninger, som du modtager fra en grå boks-tester på baggrund af deres erfaringer med softwaren. Ikke kvantificerbare, hvilket gør analysen vanskeligere, men giver et bedre niveau af indsigt i brugeroplevelsen og gør kunderne mere trygge ved softwaren.
Eksempler på test i den grå boks
I nogle tilfælde er det ikke nok at kende teorien omkring en form for testning, hvis man ikke har tilstrækkelig indsigt og ikke har en ordentlig forståelse. Det er vigtigt at kende nogle eksempler på grey box-tests for at forbedre din forståelse af, hvordan testmetodologien fungerer.
Se nogle eksempler på grå boks-test nedenfor, som giver flere detaljer om test i den virkelige verden, og hvordan teorien kan anvendes på praktiske arbejdspladser.
1. Eksempel på en vellykket sikkerhedstest
En virksomhed opretter en database med mange personlige data og planlægger sikkerhedstest for at sikre, at brugerdataene er beskyttet.
En manuel tester gennemgår processen og leder efter potentielle fejl i koden og muligheder for at få adgang til dele af applikationen.
Når testeren har fundet en svaghed, informerer han udvikleren om, hvor svagheden er, og hvordan han har udnyttet den.
Når softwaren er blevet rettet, udfører testeren den samme test igen for at sikre, at systemet er sikkert.
2. Eksempel på fejlslagen databaseafprøvning
Udviklere, der opretter en database, har en stram deadline for udgivelsen og skal teste hurtigt.
Testerne skynder sig at samle nogle få grundlæggende testcases og gennemfører dem hurtigt, men laver fejl i deres udførelse, forbereder ikke outputforudsigelser og undlader at undersøge underfunktioner.
Da de ikke udarbejder outputprognoser, opdager de ikke outputproblemer og leverer derfor et produkt, der ikke fungerer korrekt.
Typer af fejl og fejl, der opdages ved hjælp af Grey box Testing
Et af hovedmålene med grey box-testning er at finde fejl og mangler i et program, idet virksomheder søger at levere avancerede apps, som deres kunder kan stole på, hvor det er muligt.
Der er nogle få specifikke typer af fejl og fejl, som testere kan finde i grey box-testprocessen, og som hver især kan indikere et andet problem med koden.
De typer af fejl og fejl, der opdages ved grey box-testning, omfatter:
1. Processvigt
Den første form for fejl er fejl i processen.
Dette er, når testen ikke returnerer nogen form for resultat og simpelthen går ned.
Der findes flere potentielle årsager til disse problemer, og i det ideelle tilfælde kan en grey box tester fastslå, hvor problemet kommer fra, og hvordan en udvikler kan kode en løsning.
2. Forkert output
Nogle fejl i grey box-testning opstår, når resultatet af en proces ikke er det, som udviklerne havde forventet.
Dette er et alvorligt problem i tilfælde som f.eks. en database, hvor det er nødvendigt at opbevare korrekte oplysninger på en sikker måde.
3. Sikkerhedsfejl
Sikkerhedsfejl opstår, når en virksomheds applikation er noget usikker og giver tredjepart adgang til de oplysninger, der ligger i den.
Sikkerhedsfejl i en applikation kan være et GDPR-problem og gøre applikationen ikke i overensstemmelse med en række internationale regler.
Fælles målinger af test i grå boks
Metrikker henviser til konstante målinger, der undersøger en bestemt begivenhed eller række af hændelser, typisk i form af kvantitative data.
Ved at bruge målinger kan testere og kvalitetssikringsteams undersøge den software, der gennemgår en greybox-test, og se præcis, hvad der går galt, uanset om det er i form af flere fejl eller forskellige funktioner, der tager længere tid at indlæse.
Nogle af de mest almindelige målinger for grå boks-testning, som QA-testere bruger, når de vurderer software, omfatter:
– Tid til output:
Den tid, det tager programmet at producere et output efter starten af testen.
– Tid til svar:
Den tid, det tager softwaren at reagere på brugerens input, enten i form af et resultat eller blot en bekræftelse af input.
– Antal fejl:
Det rene antal fejl, som softwaren har i sine processer.
– Fejl pr. funktion:
Antallet af fejl divideret med antallet af funktioner i softwaren, som anvendes til at bestemme fejltætheden.
Bedste værktøjer til test af grå boks
Grå boks-testning kan være afhængig af eksterne værktøjer til at forbedre kvaliteten af dit arbejde, automatisere nogle af processerne og støtte dig, når du opretter en rettelse til de fejl, du finder.
Jo bedre testværktøj du bruger, jo flere problemer vil du opdage, og jo bedre vil standarden af dit slutprodukt være, samtidig med at du sparer tid og ressourcer under hele testforløbet.
Se nogle af de bedste værktøjer til grey box-testning nedenfor, samt fordele og ulemper ved at bruge hver enkelt platform.
5 bedste gratis værktøjer til test af grå bokse
Når en mindre virksomhed ønsker at starte grey box testing, er det et must at have de rigtige værktøjer til rådighed, men det kan være lige så vigtigt at have dem til en rimelig pris. Hver en krone tæller i en lille virksomhed, og det gælder også for en app-udvikler, hvor stramme budgetter fører til svære beslutninger.
Brug af gratis værktøjer til grey box-testning er perfekt til kvalitetssikring med minimale ressourcer.
Nogle af de bedste gratis værktøjer til grey box-testning omfatter:
1. ZAPTEST GRATIS UDGAVE
Den gratis udgave af ZAPTEST tilbyder en automatiseringsoplevelse af høj kvalitet til brugerne med fuldstack softwareautomatisering, der understøtter testning fra starten af udviklingen.
Med parallel udførelse kan du udføre flere tests ad gangen for at fremskynde dine processer, og når du er klar til at tage springet til det næste niveau, gør Enterprise-udgaven overgangen så enkel som mulig. Som en ekstra fordel tilbyder ZAPTEST også avanceret RPA-teknologi uden ekstra omkostninger.
Det perfekte valg for en person, der er i begyndelsen af sin testperiode.
2. Appium
Appium er et grundigt testværktøj, der er designet til at hjælpe med at sikre, at mobilapps lever op til standarden.Appium har et aktivt supportfællesskab, men udfører test relativt langsomt. Sammen med en udfordrende opsætning er dette ikke det bedste gratis værktøj for mange virksomheder.
3. Chrome Dev Tools
Google Chrome tilbyder en række udviklingsværktøjer til webapps, og med integration i den mest populære browser er det et must.
Den er dog begrænset til at teste bokselementer, hvilket gør den til et restriktivt testværktøj.
4. JUnit
JUnit er en open source-ramme, der giver brugerne mulighed for at udføre gentagelige tests igen og igen i Java, hvilket begrænser det til ét enkelt sprog.
I sig selv er denne begrænsning ikke noget problem, men manglen på en enkel API og grænseflade kan gøre det forstyrrende for nyere testere.
5. DBUnit
DBUnit fokuserer på at understøtte databaseorienterede projekter ved hjælp af kendte tilstande til nøjagtigt at verificere resultater og undersøge resultaterne grundigt.
Dette er perfekt til databaser og lignende programmer, men manglende integrationsstøtte betyder, at det er svært at udføre opgaver på tværs af platforme.
5 bedste værktøjer til test af grå bokse til virksomheder
Efterhånden som en udvikler vokser, vokser også testkravene, og større virksomheder har større applikationer og kræver derfor mere omfattende testsuiter.
Der findes værktøjer til test af grå boks-testning til virksomheder i denne situation, som giver mere adgang til avancerede funktioner, som amatør- og små udviklere måske ikke har brug for.
Nogle af de bedste testværktøjer i virksomhedskvalitet, når du udfører en grey box-test, omfatter:
1. ZAPTEST ENTERPRISE EDITION
Enterprise-udgaven af ZAPTEST giver større testmuligheder end den gratis version, og en af de største fordele er konstant adgang til en ZAP-ekspert. En ZAP-ekspert fungerer effektivt som rådgiver og medlem af dit team på fjernbasis og støtter alle din virksomheds testbehov.
Udviklere, der investerer i ZAPTEST Enterprise Edition, kan få op til ti gange mere ud af deres investering takket være avancerede Computer Vision-teknologier, 1SCRIPT, udførelse på tværs af platforme, enheder og browsere og frem for alt ubegrænsede licenser.
De ubegrænsede licenser, sammen med den mest avancerede test- og RPA-teknologi, betyder, at virksomhederne har en fast pris, uanset hvor hurtigt og hvor meget de vokser.
2. TestRail
En test case management-løsning, der giver dig mulighed for at opdele alle de test, du gennemfører, efter test case, så du kan registrere data mere præcist.
TestRail er dog ikke nødvendigvis ideel til grey box-testning, da det har svært ved at balancere manuel testning med automatisk registrering af test.
3. Vidnesbyrd
En testplatform, der fokuserer på at tilbyde stabile tilpassede tests, der implementerer både kodede testcases og ikke-kodede alternativer.
Da dette kun er gratis for et bestemt antal tests om måneden, kan større organisationer have svært ved at få mest muligt ud af denne platform.
4. TestRigor
TestRigor er en meget anerkendt platform, der bruger en AI-motor til at gennemføre test, hvor AI-testvedligeholdelse er en af de mere attraktive funktioner.
Det koster dog en betydelig pris, og andre platforme giver et bedre afkast af investeringen.
5. Kobiton
Kobiton er en testplatform, der er relativt fleksibel med hensyn til prisfastsættelse, idet den automatiserer test på brugerbasis efter afslutningen af en gratis prøveperiode.
En bekymring, som nogle brugere har omkring Kobiton, er en relativ mangel på support fra Kobiton, når det gælder om at løse spørgsmål fra testere.
Hvornår skal du bruge Enterprise- og Freemium-værktøjer til grå bokse?
Både virksomheds- og freemium-værktøjer til grå bokse giver deres brugere masser af fordele. Virksomheder starter ideelt set med et freemium-produkt for at lære testprocessen at kende og derefter gå over til en virksomhedsudgave, efterhånden som deres behov stiger.
Dette giver projektet en vis kontinuitet og begrænser den mængde omskoling, som personalet skal gennemgå.
Overgangstidspunktet varierer fra virksomhed til virksomhed, men på et vist tidspunkt bliver investeringsafkastet af et virksomhedsprodukt uundgåeligt.
Tjekliste, tips og tricks til test af grå bokse
Det er en ret kompleks proces at gennemføre grey box-testning, så en tjekliste til at arbejde ud fra hjælper dig med at sikre, at du har gjort alt det, du skal gøre i forbindelse med testningen.
Nogle af de vigtigste funktioner i en checkliste for grå bokse, ud over nogle tips til at forbedre kvaliteten af dine test, omfatter:
1. Grundig planlægning
Omfattende planlægning er en af de første ting, der skal afkrydses i en test, da det er et must at sikre, at du planlægger alle aspekter af en test.
Jo mere planlægning du laver, jo mere struktur er der bag dine tests, da folk ved, hvilke tests de skal gennemføre og hvornår de skal gennemføre dem.
Dette fører også til konsistente data, hvilket er ideelt for bedre udviklerløsninger.
2. Øjeblikkelig datarapportering
Når du arbejder med en grå boks-testproces, skal du forsøge at rapportere data med det samme. Ved at oprette rapporter så hurtigt som muligt øger du nøjagtigheden af dine rapporteringsprocesser, da du har alle oplysningerne i frisk erindring.
Dette gælder især for kvalitative oplysninger, da disse skal skrives af testeren og ikke blot gemmes på en testplatform.
3. Fastlægge ansvarsområder
Under hele testprocessen skal du sikre, at alle på arbejdspladsen fokuserer på deres specifikke ansvarsområder. Ved at have fastlagt ansvarsområder på denne måde ved alle, hvad deres rolle er på arbejdspladsen, og forstår, hvordan de skal udføre deres opgaver produktivt og med minimale afbrydelser.
Selv om dette er mere et ledelseskoncept end et punkt på tjeklisten for testning, har det en stor betydning for resultaterne.
4. Konstant sammenligning
Sammenlign dine resultater med flere ting næsten konstant. Sammenligningspunkterne omfatter den oprindelige designdokumentation, tidligere testresultater og organisationens tidslinje for færdiggørelse af projektet.
Når du har disse referencerammer, kan du hele tiden få oplysninger om, hvordan softwareudviklingsprocessen forløber, hvilke områder der kan forbedres, og hvilke justeringer der kan foretages.
Konklusion
Afslutningsvis kan man sige, at grey box-testning er en af de mest alsidige former for testning, der findes, idet den kombinerer white box-testernes funktionalitet med black box-testernes begrænsning af bias.
Ved at kombinere manuelle og automatiserede testmetoder i jeres grey box-arbejde kan virksomheder begynde at reducere virkningen af fejl på deres software betydeligt ved at foretage rettelser, der fører til et bedre produkt.
Grå boks-testning er det perfekte værktøj for enhver udvikler, og ovenstående tips kan sikre, at du bruger det korrekt.
Ofte stillede spørgsmål og ressourcer
Hvis du har spørgsmål om grey box-testning, kan du tage et kig på nogle af vores ofte stillede spørgsmål for at få mere at vide og forbedre din forståelse af denne type test:
1. De bedste kurser om automatisering af test i grå bokse
Der er relativt få kurser, der specifikt er rettet mod automatisering af grey box-test, og disse generelle kurser i softwaretestning er en ideel måde at starte på:
– “Software Testing Foundation med eksamen”- Uddannelsestilbud
– “6 ugers træning i software testning” – Futuretrend Technologies Ltd
– “Software Testing Course”- Royal Course
– “Black-box og white-box-testning”- Coursera
– “Softwaretestning – Black-Box-strategier og White-Box-testning”- NPTEL
2. Hvad er de 5 vigtigste interviewspørgsmål om Grey Box Testing?
– Hvilken erfaring har du med at arbejde med grey box testing, og hvordan fandt du ud af det?
– Hvorfor bruger virksomheder grey box-test, og på hvilket tidspunkt i processen?
– Sammenlign white box, grey box og black box testning
– Hvad er nogle af de største udfordringer ved grey box-testning, og hvordan kan du overvinde dem?
– Hvordan fungerer automatisering af test?
3. De bedste YouTube-vejledninger om test af grå boks
– “Hvad er Gray Box Testing? Hvad er de teknikker, der anvendes i Gray box-testning? Med eksempel forklaret”- Software Testing Hacks
– “Grå boks-testning | software engineering |”- Education 4u
– “Black Box, White Box og Grey Box-testning”- Miracle Education
– “Råd til nye manuelle QA-testere | Arbejde med udviklere + ting jeg har lært som softwaretester”- Madeline Elaine
– “Hvad er Grey Box Testing? (Spørgsmål nr. 54 til interview om softwaretestning)”- QA Fox
4. Hvordan vedligeholder man Grey Box Tests?
Det er en ret enkel proces at vedligeholde dine grey box-tests. Ved manuel testning skal du sikre, at medarbejderne er veluddannede og udfører de samme opgaver hver gang. I forbindelse med automatiseret testning skal du læse korrektur på al kode til testcases og kontrollere resultaterne ved hjælp af konstant tilsyn med processerne, hvor det er muligt.
5. Bedste bøger om testning af grå boks
Denne sektion indeholder tidsskriftartikler ud over bøger for at give QA-testere den bedst mulige skriftlige hjælp:
– “Grey-Box-teknik til testning af softwareintegration baseret på meddelelser” – TanLi M. et al.
– “En sammenlignende undersøgelse af White Box-, Black Box- og Grey Box-testteknikker” – Ehmer, M., Khan, F.
– “Grey-box FSM-baserede teststrategier” – Petrenko, A.
– “Software Engineering”- Saleh, K.A.
– “International konference om computerapplikationer 2012” – Kokula Krishna Hari K.
